Luffetræf i Frederiksværk d. 3 og 4 september 2011

Den 3. september blev det årlige luffetræf i Frederiksværk afholdt. Sidste år blev det besluttet, at udvide kredsen og invitere de store luffer med, og det lykkedes over al forventning, så vi fik samlet et godt selskab bestående af otte små og tre store luffer.

Josephine forlod Frederikssund, så Kronprins Frederiks Bro kunne passeres klokken 11. Det var solskinsvejr, og der var sensommer i luften. Vinden var lun og retningen perfekt fra sydøst, så vi satte en spiler. Det havde imidlertid den konsekvens, at vi ikke rigtig følte os klar til at gå i havn, da Frederiksværk strøg forbi.

Sådan er det at være fjordluffe: Man rammer endestoppet i tide og utide, så vi drejede af mod vest og fortsatte ud i Isefjorden, hvor vi tog en ekstra runde og sejlede lufferne fra nabofjorden i møde.

Ved tretiden var vi samlet ved gæstebroen, som havnefogeden havde været så venlig at reservere til lejligheden. Så vi kunne ligge side om side og skulle ikke gå så langt på den traditionelle Tour de Luffe. Der som sædvanlig mange fikse trimdetaljer, f.eks. bød Esmaralda på et køligt glas af bådens egen hvidvin: Viño Esmaralda, og der var ingen ende på det fede udstyr hos de store luffer.

Der kom gang i grillen. Tilfældigt og utilsigtet viste det sig, at de fleste havde taget majskolber med, og før bladene var blevet rigtig sorte, havde en af de lokale grill-virtuoser overhalet os, fodret en hel skoleklasse af med pølser, vasket op og rykket videre.

Valghandlingen gik hurtigt med genvalg og akklamation over hele linjen. Kim fik prisen for den bedste løgnehistorie, og det mest utrolige ved den var, at den var sand. Han var - på en ensom vagt Fyn Rundt i grumt vejr og med høj medløbende sø - gledet og faldet ud under agterpulpittet med hovedet først og fødderne i vejret. Som enhver god og ansvarsfuld gast slap han ikke roret uden at få lov men klamrede sig til pinden, mens hovedet blev dyppet og redningsvesten blæste sig op. Efter at han i nogen tid have hængt på den måde og overvejet situationen, blev skipper, der befandt sig om læ, opmærksom på, at der ikke blev styret optimalt. Trimmet lod også en del tilbage at ønske, og der var risiko for, at rorpinden skulle lide overlast. En anden gast og skipper tog derfor fat i hver sin fod og hev Kim tilbage i cockpittet, hvorefter sejladsen blev afsluttet i opblæst tilstand.

Efter middagen i det hyggelige klubhus, som venligst var udlånt at Frederiksværk Sejlklub, blev der afholdt en quiz, så vi kunne teste vores paratviden om relevante forhold for luffesejlere. Der var ni spørgsmål med tre valgmuligheder, og trods ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke for vores besætning at opnå mere end to rigtige svar, hvilket jo statistisk set var en ringere præstation, end hvis vi blot havde gættet. Vinderne og lod præmien, der bestod af en ramme flødeboller som Luffeklubben bla. havde sponsoreret.
Søndag morgen var der fælles morgenmad og almindelig enighed om at mødes igen næste år samme sted første lørdag i september.